Bliver tit spurgt på min instagram profil, hvor meget garn man skal bruge til de forskellige tæpper, jeg har hæklet. Plejer at svare at det jo kommer an på hæklefasthed, mønster og garn, men tænkte jeg lige ville dele med jer hvordan jeg beregner hvor meget garn jeg skal bruge til de forskellige projekter.
Lappetæppe:
– Køber 1 nøgle af det garn jeg ønsker at lave tæppet i.
– Laver en lap (uden at hæfte ender)
– Vejer denne ene lap
Lad os sige garnet vejer 50 gram, og lappen vejer 5 gram, så ved du at du kan lave 10 lapper af en nøgle (50:5=10). Hvis din (køkken) vægt ikke kan veje så lavt, så gør det omvendt, altså smid resten af nøglen på vægten, den vejer så 45 gram, så kan du jo så regne ud din lap vejer 5 gram.
Jamen hvor mange lapper skal man så bruge:
Mål din lap, måler den 10 cm og dit tæppe skal være 140×200 skal du bruge 14×20=280.
Frem og tilbage tæppe (det kalder jeg dem, har de mon et rigtig hækle-navn?):
Der er 2 måder (sikkert MANGE flere?) at beregne garn til et ´frem og tilbage´-tæppe på.
– Køber 1 nøgle af det garn man ønsker at hækle tæppet i.
– Starter tæppet og hækler så langt man kan, på den ene nøgle garn.
Hvis det så måler 7 cm. og tæppet skal være 200cm langt (200:7=28,6), så skal du købe 29 nøgler. Man bruger mere af den første nøgle, pga. de første luftmasker man starter tæppet på, men de ekstra meter man får i de andre nøgler plejer at række til evt. kant. (man kan også veje luftmaskerne, før man går videre og trække de gram fra)
Eller:
– Hvis nu tæppet ikke skal være samme farve (de 7cm/hele nøglen), så hækler man blot de rækker man ønsker af den ønskede farve.
Lad os sige man kun vil have 2 rækker af hver farve. Så start med at hækle 2 rækker. Vej dem og gør ligesom med lappen (træk evt. luftmaskernes vægt fra).
Husk ovenstående er kun eksempler.
Håber det kan bruges, spørgsmål, skyd løs 🙂
Tak fordi du læste med
Følg også gerne med på Bloglovin’, Facebook, og Instagram, direkte link via billeder 🙂
Indeholder Affiliate link.
Pingback:Mario Tæppet
Pingback:Mål på tæpper
Pingback:færdig #1 Mario tæppet |
Hold da karry, de tæpper er flotte!
tusinde tak 😉
Hvor kan jeg finde/købe den opskrift på det tæppe , der ligesom går i bølger ( farverne fra neden , meget mørkegrå , lysere grå opad , til sidst hvid og derefter rustfarver
Det er så flot, kunne virkelig godt tænke mig at hækle sådan et tæppe
Kan du være mig behjælpelig med hvor jeg anskaffer mig opskriften
På forhånd tak
M.v.h Pia Dahl ?☺️
Hej Pia
beklager det sene svar
det kan du tro, opskriften er min egen og du finder den her:
https://ibenerica.dk/2015/02/24/boelge-taeppe-opskrift/
Iben
Fantastisk, du har fået gang i bloggen – elsker den allerede!
Super smart og nem guide 🙂
En anden lille guide, jeg godt kunne tænke mig, er, hvilke mål dine tæpper har. Voksen-, junior- og babytæppe.
Tusind tak for din skønne og uhøjtidelige måde at være på 🙂
Hej Mette
Hvor er du sød, TAK 🙂
Det er hermed noteret og vil komme på en af dagene..
Iben
Tillykke med din fine blog. Jeg har fulgt dig længe på IG. Hvis du en dag holder hækle kursus igen så er jeg game.
Pøj pøj med det hele.
Smil fra Maria aka createmymusic
Hej Iben.
Dejligt med en blog fra dig.
Har du tænkt på at lave sådan et hæklekursus igen? For jeg vil så gerne lære at hækle, når jeg ser alle dine lækre tæpper.
Hej Stine
ja det har jeg skam overvejet, tror der kommer en dato snart.
Tusinde tak 😉 det er en tids røver..
Et frem og tilbage tæppe er nok bedre kendt som grannystripes !!
Hej Heidi.
Det er da ikke alle frem-og-tilbage tæpper der er granny, svigermors tæppe (bølgetæppet) er da også frem-og-tilbage tæppe. 😉