Slankekur?

Uanset hvilken slankekur/livsstil man følger, vil man opnå resultater, uanset hvad du udelukker. Jeg er tilhænger af at man vælger den kost man godt kan lide, også spiser den med måde.

Da jeg valgte LCHF slankekuren/livsstilen, var det udelukkende pga. de hurtige resultater jeg så på instagram og al den sindssygt lækre mad de kørte indenbords IMENS DE TABTE SIG WOW – Os mig, os mig.

Og tanken om ALDRIG at skulle tælle kcal igen, tiltalte mig MEGA MEGET. Så igang med mig.

Tror jeg havde brug for at smide min diæt i en kasse – en slanke kasse = retningslinjer, var faktisk helt hundrede på at LCHF var blevet min livsstil, men når resten af familien er ikke er med mig, er det sgu svært.

2 år er gået, på striks LCHF og meget kan man sige, men det virker/virkede jo. 30 kilo er væk og  ´slankekuren´ er blevet min livsstil. Eller er den?

Mit møde med Jacob  har givet mig MANGE tanker, sådan seriøst MEGET at tænke over (det skulle man ik tro var? HAHA)

Efter jeg var blevet vejet og målt første gang, sagde han du må indtage 1800 kcal om dagen, først tænkte jeg ´FUCK skal jeg nu til at tælle det lort igen´ , men så blev det efterfulgt af ´Vil det så sige at jeg kan spise lidt chokolade, bare jeg lige tænker over det´. Jeg endte med at tænke ´Det kommer ikke til at ske … eller hvad´.

Var i tvivl i ca. 4 dage, men nu tæller jeg på livet løs, det er jo nemt når man kan gøre det med en app på sin mobil:) stadig low carb, men mere ´alm.´ mad – hvis man kan tillade sig at sige at LCHF ikke er almindelig #SorryNotSorry. Jeg vil stadig betegne mig som Low Carb NORMAL fat typen, men hvem er ikk lidt det? Hvis man vil slanke den med sund fornuft?

IMG_4370

Jeg må indtage 1800 kcal på en dag (med træning 3 gange om ugen) for at opnå det vægttab jeg ønsker (og er sundt/realistisk), en pose flæskesvær på 75 gram er 466, det kan man jo så tænke lidt over?

Det blev en lidt lang intro til Jacob, som jeg har spurgt om han ville knytte nogen pædagogiske ord til mine rodede tanker om slankekure/LCHF:

Slankekure: hvorfor er det ikke den sunde løsning?

Der findes efterhånden et hav af måder man kan tabe sig på, men hvis det skal holde resten af livet er kure og restraktioner ikke måden. I det hele taget er “slankekure” en vrangforestilling af det at være sund, da der ikke findes en “mirakelkur” som kan gøre dig slank på længere sigt. Formålet med de fleste slankekure forholder sig sådan, at man smider en relativt stor portion kropsvægt over en rimelig kort periode. Efter det er man overladt helt til sig selv. Derfor tager langt de fleste på igen, da man går tilbage til de dårlige vaner og spisemønstre. At tabe sig handler i langt højere grad om at få en sund livsstil med sunde vaner, i form af kost og motion. Har man styr på det kan man leve UDEN at der er ting man ikke må spise. Det er okay at tage nogen principper fra nogen områder, men helt at gå over i den anden grøft er der ingen grund til.

Du kender det sikkert, du ser en flot figur og tænker: han/hun har ikke noget liv, og lever sikkert kun af vand og salatblade. Men behøver det hele være så firkantet? Nej, det gør det faktisk slet ikke. Mange mennesker har det godt med kure, fordi så bliver der sat helt klare linjer for hvad man må spise og hvad man ikke må spise. Vægttab handler ikke så meget om hvad du ikke må spise, men mere hvor meget du spiser af de forskellige typer fødevarer. Nogle fødevarer er selvfølgelig bedre end andre, men ideen om at der er forskellige typer fødevarer man ikke må spise, er lidt at gå ud af en forkert tangent. Hvis du gerne vil tabe dig skal du “bare” sørge for at spise mindre end du forbrænder, så kan du faktisk i realiteten spise hvad du vil. Men selvfølgelig skal man altid betræbe sig på at spise sundere når man vil tabe sig. Der er ingen grund til at undvære hverken kulhydrat eller fedt, det eneste man skal holde et vågent øje med er sukker. Det skal man fordi det har en masse negative reaktioner på din krop, f.eks. det øger risikoen for blandt andet overvægt, forhøjede triglycerider (triglycerider er nogle de dårlige fedtstoffer, som er skyld i flere følgesygdomme), forhøjet blodtryk og forhøjet LDL-kolesterol. Værst af alt er de flydende kalorier, som ikke mætter, men bare får dit blodsukker op til skyerne. Når blodsukkeret tager en rutschetur, stiger trangen til mad selvom kroppen ikke har behov for det. Derfor er det vigtigt at dit blodsukker har et stabilt niveau i løbet af dagen. Og det kan gøres ved at spise 5-6 gange hen over dagen. 3 store måltider samt 2-3 små snaks. Og helst gerne gå udenom sukkeret så dit blodsukker ikke stiger, og giver dig lyst at overspise.

I forbindelse med vægttab snakker man om det man kalder TDEE (Total daily energy expenditure) som med andre ord siger noget om hvor meget du må spise for hverken at tage på eller tabe dig. Hvis man vil tabe sig skal man selvfølgelig ligge under sit TDEE. Når det så er sagt, så er det bedste du kan byde din krop, lidt af alt ting. På den måde er din krop vant til at nedbryde og optage de forskellige typer fødevarer og næringsstoffer, fremfor at du skære elementer helt væk som f.eks. kulhydrat… det er ikke meningen. Vi er skabt til at spise og bruge det hele. Har man allergi er det selvfølgelig noget andet, så kan man jo ikke tåle det. Men er man fri for allergi, så kom hele vejen rundt.

Slankekure eller slankepiller virker måske i nogle tilfælde, men overvægten vil oftest vende frygteligt tilbage. En kur eller piller sætter restriktioner for kroppens energiomsætning. Når disse restriktioner ophører, vil energiomsætningen altid vende tilbage til udgangspunktet, og desværre eksisterer der ikke specielle diæter der “snyder” stofskiftet.

Eksempelvis giver en kur fattig på kulhydrater hurtigt et stort vægttab, men ligesom så mange andre kure er det hovedsageligt er vand der tabes i startes og tit også muskelmasse, og det er ikke meinigen. Derfor skal fokus ligge mere på at spise sundt og varieret, og få noget motion ind i hverdagen. Det vil bl.a. også skubbe din forbrænding i den rigtige retning, styrke dine muskler, skellet, forbedre din motorik samt holde på din muskelmasse og få din fedt % ned, og det er det man skal gå efter. Derved hjælpes dit vægttab godt på vej på en naturlig og sund måde. Med andre ord du skal ændre din livsstil.

Så for lige at opsummere: Du har sikkert bemærket at jeg ikke er den store tilhænger af slankekure. Hvorfor? Slankekure er IKKE vejen til et varigt vægttab, ligegyldigt hvor effektive de er på kort sigt. Det handler om at ændre sin livsstil, spise sundere og få mere motion, så du har et varigt vægttab på lang sigt. Udover det skal du have styr på dit kalorieregnskab, og sørge for at ligge under dit TDEE. Altså spiser man mere, end man forbrænder, så tager man på. Spiser man mindre, end man forbrænder, så taber man sig. . Korrekt ernæring er ikke raketvidenskab. Det er relativt “let” at spise sundt, og det er også relativt “nemt” at tabe sig. Der altså ingen slankekure i hele verden, der giver dig vedvarende vægttab, det kræver en livsstilsændring.

 

Tak fordi du læste med FullSizeRender

IMG_9217

Følg gerne med på

2b5afc83-d902-4059-8321-f36c6450c60c_zps017202ae 69d08e1f-6fc2-4abf-bde4-047c0206fece_zps053d332b c3bbf766-8617-4ccc-8765-92fe5e16af2f_zpsf1f5e6d8

 

Måske du også ville kunne lide:

Bogmærk Permalink.

4 svar til Slankekur?

  1. Dinna siger:

    Hej Iben. Hvilken app bruger du? Tak for din fantastiske blog!

    • IbenErica siger:

      ALtså til at tælle? bruger lifesum, men er lige begyndt at bruge madlog og kan anbefale begge dele.

  2. Jelena siger:

    Jeg siger: Det giver god mening. Go for it! 🙂 Jeg har tabt 2 kg på 3 uger på at spise mindre og sundere (dog uden at tælle), så det virker også her (og så snakker vi om træning en anden dag 😉 )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *